Hesteuniverset - afsnit 14
Forfangenhed hos heste - Hvordan behandles lidelsen?
Din akut forfangen hest skal i behandling med det samme. Når symptomerne viser sig, er der allerede sket de første forandringer i hoven og det er derfor den store smerte opstår.
Forandringerne skal bremses og til sidst stoppes, for at give hesten de bedste chancer for at komme sig igen.
Der er dog en række tiltag du kan tage, allerede inden dyrlægen ankommer.
Har du ikke læst hvad forfangenhed er, så kan jeg anbefale, at du læser det her blogindlæg, inden du læser videre.
Førstehjælp til den forfangen hest
Efter du har ringet til din dyrlæge, også selvom det er en sen aften, eller søndag, er der en gang førstehjælp du kan give din hest.
1. Du skal fjern din hest fra det du formoder har udløst forfangenheden.
Det er fx forårsgræsset med det høje sukkerindhold, forædning i korn eller hvis hoppen har en tilbagehold efterbyrd. Det kræver dog nok dyrlægens assistance og det er derfor vigtigt at du starter med at ringe til dyrlægen.
2. Nedkøling er super vigtigt i den første periode af tilstanden. Det kan bremse inflammation og sikre at forandringerne i hoven minimeres. Samtidig virker det faktisk smertelindrende på din hest.
Når du køler, skal du gøre det fra forknæ og ned. Gerne med is og isvand, så kølingen bliver så effektiv, som muligt. Det er dog vigtigt at din hest står blødt imens, så den aflaster sine hove. Din hest må heller ikke bevæge sig mere end højest nødvendigt, for at undgå at forværre forandringerne i hovene.
Du skal køle så meget som muligt i op til 5 dage efter den første smerte er opstået, det kan derfor være en fordel, at fordele kølingen i vagter, så det kan gøres mest optimalt.
Det er vigtigt at du kommer igang med punkt 1 og 2 så hurtigt som muligt. Imens du venter på dyrlægen, eller efter dyrlægen er kørt, kan du få en til at hjælpe dig med at lave en blød boks til din hest.
Det er nemlig punkt 3 i førstehjælpen til den forfangne hest
Med en blød boks, kan din hest bore sin tå ned i underlaget og på den måde aflaste sine hove fra trækket af den dybe bøjesene. Forandringer i hoven kan på den måde yderligere mindskes. Det bedste materiale er fint sand. Kan du ikke skaffe det, kan spåner også bruges. Tykkelsen skal være minimum 20 cm og du skal holde bunden blød og fjedrende og det er derfor vigtigt at du ryster den op hver dag for at have optimal effekt.
Halm dur ikke, da din hest på det her underlag ikke har mulighed for at bore tåen ned i strøelsen.
Dyrlægens behandling
Når dyrlægen kommer, vil han/hun stille diagnosen ud fra symptombilledet på din hest og forsøge at finde årsagen, så den rigtige behandling kan sættes i gang. Nogle gange er det nemmere at finde årsagen end andre.
Behandlingen vil derefter bestå af:
1. Smertestillende medicin, som også virker antiinflammatorisk. Typisk bruges der et NSAID-præparat. Der findes forskellige slags og det er lidt forskelligt fra heste til hest, hvad der virker bedst. Det er et samarbejde imellem dig og din dyrlæge om at finde den bedste løsning.
Det er dog ikke unormalt at hesten skal behandles med smertestillende over en længere periode, og du skal derfor ikke blive ked af det eller frustreret, hvis det tager længere tid end du lige regner med.
2. Der er dog bivirkninger ved den smertestillende medicin, så det er vigtigt at du holder et godt øje med din hest. Snak med din dyrlæge om, hvad du skal holde øje med, og hvordan du skal forholde dig, hvis du oplever din hest fx skifter humør, ikke vil spise mm.
Til det formål er en dagbog altså guld værd at fører. Du får på den måde et godt overblik over hvordan tilstanden udvikler sig og om din hest fx reagere positivt eller negativt på foder eller medicin.
3. Din hest skal stå så stille som muligt! Ingen bevægelse er derfor rigtig vigtigt! Ved bevægelse belastes hoven og forandringerne i hovene kan derfor blive værre. Komplet ro i den bløde boks er derfor afgørende.
Hvis din hest har svært ved at være alene inde, så må du oprette en vagtordning med staldens andre heste, så de en ad gangen kan holde den forfangne hest med selskab. Det kan også være muligt at lave en udeboks til din hest, så den føler den er sammen med de andre heste. Det skal dog være et sted den kan opholde sig mere eller mindre permanent den første lange periode
Herefter handler det om at være tålmodig, så det hele kan have deres virkning.
Smedens arbejde
Som sagt tidligere, så kan det tage lang tid førend din hest er klar til andet end at være på boks. Din dyrlæge skal derfor følge forløbet tæt og når han/hun siger at nu skal smeden ind over, så er det vigtigt at få etableret at godt samarbejde der også.
Det er nemlig et fjerde vigtigt punkt i behandlingen af den forfangne hest.
Typisk skal den forfangne hest beskæres oftere end en rask hest. Intervallet afhænger helt af individet og casen. Smedens opgave er at bringe hovbenet op i normal position og røntgen af hovene er et rigtig godt værktøj for smeden.
Der bruges forskellige beslag alt efter smedens vurdering, men vær god ved ham og få taget røntgenbilleder, så han har noget at arbejde udfra i samarbejde med dyrlægen.
Smeden kan over tid, faktisk rette hoven op, så den ikke længere er roteret, så selvom din hest måske står med 20 graders rotation på hvert forben, så kan hoven rettes op til normalt.
Hvis du får din hest hurtigt i behandling og der etableres et godt management og foderrutine omkring den, så er fremtidsudsigterne faktisk rigtig gode.
Det kræver dog hårdt arbejde, tålmodighed og penge for at få det til at lykkedes.
Alt efter sværhedsgraden på det aktuelle tilfælde er det selvfølgelig forskelligt, hvor hurtigt din hest kommer sig, og om den har mere eller mindre risiko for et tilbagefald.
Det er dog helt fair, at du som hesteejer tager beslutningen om at sige farvel til et svært tilfælde, hvis der ikke er ressourcer til processen. Det er et hårdt og frustrerende forløb at skulle igennem.
Kilder:
Argo, C.M., Curtis, G.C., Grove-White, D., Dugdale, A.H., Barfoot, C.F., Harris, P. A. (2012) Weight loss resistance: A further consideration for the nutritional management of obese Equidae. Veterinary journal. 194, 179-188.
Asplin, K. E., Sillence, M. N., Pollitt, C. C. McGowan, C. M. (2007) Induction of laminitis by prolonged hyperinsulinaemia in clinically normal ponies. Veterinary Journal. 174, 530-535.
Bamford, N. J., Potter, S. J., Harris, P. A., Bailey, S. R. (2014). Breed differences in insulin sensitivity and insulinemic responses to oral glucose in horses and ponies of body condition score. Domestic Animal endocrinology. 47, 101-107.
Basinska, K., Marycz, K., S’mieszek, A., Nicpon, J. (2015). The production and distribution of IL-6 and TNF-α in subcutaneous adipose tissue and their correlation with serum concentrations Welsh ponies with equine metabolic syndrome. Journal of Veterinary Science. 16, 113-120.
Frank, N., Geor, R. J., Bailey, S. R, Durham, A. E., Johnson, P.J. (2010). Equine metabolic syndrome. Journal of Veterinary Internal Medicine. 24, 467-475.
Geor, R.J., Harris, P.A., Coenen, M. 2013. Equine Applied and Clinical Nutrition, Health, welfare and Performance. Saunders, Elsevier, Edinburgh
Morgan, R., Keen, J., McGowan, C. (2015). Review: Equine Metabolic Syndrome. Veterinary Record. 173-179.
National Research Council (NRC). 2007. Nutrient Requirements of horses, 6th ed. Washington, DC: National Academy Press.
Asplin DE, Silence MN, Pollitt CC, et al. Induction of laminitis by prolonged hyperinsulinemia in clinically normal horses. Vet J 2007; 174:530-535.
Frank N, Tadros EM. Insulin dysregulation. Equine Vet J 2014; 46: 103-112
Geor RJ, Harris PA. Dietary management of obesity and insulin resistance: Countering risk of laminitis. Vet Clin Nth Am Equine Pract 2009;25:51-65
Luthersson N, Mannfalk M, Parkin T, Harris PA. Laminitis: Risk factors and outcome in a group of Danish horses. J Eq Vet Science 2017; 53: 68-73
McCue NE, Geor RJ, Schultz N. Equine metabolic Syndrome: a complex disease influenced by genetics and the environment. J Eq Vet Sci 2015; 35:367-375
Menzies-Gow NJ, Harris PA, Elliott J. Prospective cohort study evaluating risk factors for the development of pasture-associated laminitis in the United Kingdom. Equine Vet J 2016 Jul1. Doi: 10,1111/evj.12606
Equine Laminitis: Cryotherapy reduces the severity of the acute lesion” (Equine Veterinary Journal, 2004) af Van Eps & Pollitt
Den store Forfangenhedsguide 2007 skrevet og redigeret af dyrlæge Randi Lintrup. Udgivet i samarbejde med Magasinet Hest
