Hesteuniverset - afsnit 12

Fodring af den overvægtige hest - så den taber sig

Baggrunden for, at jeg tager dette emne op, er, at det antages, at op imod 50% af den danske hestebestand lider af overvægt. Dette er et alarmerende højt tal, og selvom du måske kunne mene, at en smule overskydende fedt ikke har den store betydning for din hests helbred, viser undersøgelser faktisk, at overvægt er en primær årsag til, at heste aflives.

Derfor udgør overvægt hos heste et velfærdsproblem.

Det er ikke selve overvægten, der tager livet af din hest, men derimod følgevirkningerne heraf. Blandt disse kan nævnes EMS og forfangenhed samt øget risiko for haltheder på grund af den ekstra belastning, som fedtvævet lægger på hestens krop. Overvægt hos heste kan således have fatale konsekvenser.

Den biokemiske sammenhæng mellem overvægt, EMS og forfangenhed er endnu ikke kendt til fylde og indlægget her, vil ikke beskæftige sig uddybende med det emne.

Men kort forklaret er fedtvævet endogent, dvs. det producerer hormoner, som påvirker hestens hormonsystem negativt og kan medføre yderligere vægtøgning og vanskeligheder med at tabe sig. Dette påvirker insulin og kulhydratstofskiftet hos hesten og kan dermed føre til en række alvorlige helbredsmæssige problemer.

Kontrol af det indtaget foder

En vigtig faktor for at få en overvægtig hest til at tabe sig er kontrol.

Du skal have kontrol over, hvad din hest spiser, da det daglige kalorieindtag skal være mindre end det daglige behov, for at din hest taber sig.

Det er næsten vigtigere end at have fokus på mængden af sukker og stivelse i hestens foder.

Selvom en for stor mængde sukker og stivelse kan have en negativ indvirkning på stofskiftet og forværre hormonernes effekt fra fedtvævet, er det ikke hele sandheden om fodring af en overvægtig hest.

Derfor bør du ikke kun have fokus på grovfoder og foder med et lavt sukkerindhold, som er det, jeg oplever, mange hesteejere vælger i dag. Et lavt sukkerindhold betyder ikke nødvendigvis et lavt kalorieindhold i foderet.

Det er derfor vigtigt at få analyseret dit grovfoder, så du ved, hvor mange kalorier din hest indtager. Det kan også betale sig at få lagt en præcis foderplan hos en foderkonsulent, så du ved præcist, hvor meget du kan give din hest, så den taber sig, samtidig med at dens tarmsystem forbliver sundt og i balance.

Kontrol indebærer også, at du nøje skal afveje, hvad din hest spiser af hø, wrap og foder.

Grovfoder

Det er også vigtigt at fordele den daglige mængde grovfoder over så mange måltider som muligt, mindst tre, men gerne flere.

Hvis du ikke kan skaffe grovfoder med en god nok analyse, kan 30% af grovfoderet erstattes med en god halm for at få kalorieindholdet ned. Det er dog vigtigt, at halm og grovfoder blandes i de enkelte måltider.

Spisetiden af grovfoderet kan yderligere forlænges med småmasket hønet eller andre smarte slowfeeder-løsninger.

Græs

Når det gælder græs, er den bedste anbefaling til vægttab at undgå så meget græs som muligt eller kontrollere indtaget meget nøje.

At kontrollere indtaget kan gøres ved at stribegræsse, bruge en mundkurv eller lade hesten græsse på nedbidt græs.

Det er min erfaring at det nedbidte græs oftest fungerer bedst, da hesten ikke kan indtage store mængder af det dagligt, hvilket resulterer i et lavere samlet sukker- og kalorieindtag end at lade hesten græsse på en græsfold med længere græs. Stribegræsning og mundkurv kan være ukontrolleret og begrænse hestens velfærd.

For at stribegræs skal fungere optimalt skal den samme mængde nedbidt græs hegnes af, som der åbnes op for langt græs. Det betyder at der skal oprettes en form for baghegn. Ellers vil du blot give din hest adgang til flere og flere kalorier, hvis der ikke lukkes af med et baghegn.

For at mundkurven fungere bedst muligt, skal pasformen være helt i orden. Hullet skal være lige ud for hestens mund. Samtidig fungere mundkurven kun godt på kortere græs, og du skal være opmærksom på om din hest drikker vand og kan udøve socialt adfærd med den på.

Der er dog magen forvirring omkring det at lade heste græsse på nedbidt græs. Det er alment kendt at nedbidt græs har et højt sukkerindhold, og det er også korrekt.

Her er et simpelt eksempel, som viser, at nedbidt græs kan være en fordel, når det kommer til sukkerindtag for heste.

Hvis din hest spiser 5 kg nedbidt græs med en sukkerprocent på 15%, vil den dagligt indtage 750 sukker.

Hvis den i stedet spiser 25 kg græs på en græsfold med langt græs, som kun har en sukkerprocent på 5%, vil den dagligt indtage 1,25 kg sukker.

Så nedbidt græs giver faktisk et lavere sukkerindtag.

Det er dog vigtigt at huske, at hesten stadig skal have tilstrækkeligt med fibre. Nedbidt græs har et lavt fiberindhold, så størrelsen på arealet skal passe med, at din hest stadig kan suppleres med godt grovfoder.

Motion og protein

Det er vigtigt at huske, at udover at kontrollere fodringen af din hest, så har motionen også en stor betydning for dens helbred.

Faktisk kan det argumenteres, at motionen er vigtigere end selve fodringen, da det forbrænder de kalorier, hesten indtager.

For at motionen skal være effektiv, skal din hest have pulsen op. En halv time trav om dagen kan gøre en stor forskel, men det kræver også, at du fokuserer på at give din hest tilstrækkelige mængder protein i dens foder. Motionen skal naturligvis være realistisk, ellers vil planen ikke fungere.

Proteinerne vil hjælpe din hest med at opbygge muskler, som vil forbruge energien til det arbejde, du beder din hest om at udføre.

Det er derfor ikke nok at have fokus på grovfoder, vitaminer og mineraler med lavt sukker- og kalorieindhold til din hest.

Du skal også have fokus på at give din hest tilstrækkelige mængder af god og nærende protein, så den faktisk kan forbrænde kalorierne. Endnu engang er det vigtigt at have en grovfoderanalyse, så du ved, hvad du skal supplere med af protein i hestens foder.

Det kan være svært at overskue, hvor du skal sætte ind i dit hestemanagement. Men ved at følge en nøje plan og evaluere med huldvurdering eller måling med vægtmålebånd, kan du få et overblik.

Overvej eventuelt at få hjælp fra en dygtig foderkonsulent til at lægge en plan.