Lort, lort og atter lort

Hvorfor et blodindlæg om hestens gødning? Jo, det skal jeg fortælle dig - hestens gødningskonsistent fortæller dig virkelig meget om, hvordan hestens system virker.

Tarmsystemet og dens funktion har helt fundamental betydning for hestens trivsel og det er derfor vigtigt at have fokus her på.

Hestens gødningskonsistens

Jeg oplever dog tit at du som hesteejer måske ikke er helt opmærksom nok, eller ved hvad gødningskonsistensen betyder, så derfor følger der her en lille guide til dig :)

Det er dog ikke altid lige til at finde årsagen til din hest tarmproblemer, men at registrerer problemet og hvad der måske skal gøres er første skridt.

Vi starter fra bunden!

Vandig diarre

Billede mangler - men det er helt uden form, og er egentlig blot vand der kommer ud af hesten

Denne form for hestepærer skal man virkelig have respekt for. Det er bestemt ikke normalt og hesten kan hurtigt blive dehydreret. Årsagerne kan være mange og det er derfor en god ide at få sin dyrlæge ind over sådan en case hurtigst muligt. End ikke en enkelt klat må se sådan her ud i ny og næ.

Diarre

Hestegødning diarre

Denne type er lidt mere normalt, men skal tages seriøst, da hesten også hurtig kan blive dehydreret. Lugten er desuden meget sur og træls på sådan en pærer her. Årsagen kan igen være mange, men sand/jordophobning, mavesår eller for hurtigt foderskift er tit årsagen.


Hesten må maks. have denne type pærer i 7 dage, derefter anbefales det at tilkalde dyrlægen for nærmere undersøgelse!

Blød og ikke formet

Hestepærer middel god

Denne type hestepærer er heller ikke sund eller i orden, omend er det noget jeg tit ser at folk accepterer, især hvis hesten ikke har gødningsvand ned af benene, eller gødningen i halen.

Årsagerne kan igen være mange, sand, jord, orm, mavesår, for få fordøjelig fibre, for meget stivelse og generelt en bakterieflora i bagtarmen, som ikke er i balance.
For at løse denne type udfordringer, skal fodringen nøje gennemgås, sammen med eventuelle kliniske undersøgelser fra dyrlægen.

Den specifikke klat her, er fra en mavesårshest uden efterløb, men med meget kraftig syrelugt. Her er bakteriefloraen i udu grundet for meget syre fra maven.

Blød og formet

Nu nærmer vi os det perfekte, og denne type pærer er helt normal og acceptabel.
Jeg ville dog gerne se den lidt mere fast og med en bedre glans på overfladen. Det fortæller at de slimdannende bakterier, som skal beskytte slimhinden i maven og tarmen fungere helt optimal.
Lugten skal være rimelig neutral og hverken være sur eller overdreven sødlig.

Farven på pærerne afhænger af det foder hesten indtager, men indimellem kan farven også skifte, hvis hesten oplever mere stress i en periode.

Nogen gange ses denne typer klatter med efterløb, og så er det ikke længere normalt! Efterløb indikere at der er noget galt. Jeg oplever typisk at det er et toxin-problem, især fra grovfoderet.

Fast, formet og perfekt

God hestepærer

Denne klat er lige som den skal være! Fast formet, glansfuld, pænt sammenhængende og nem at arbejde med (nem at muge – går ikke i stykker). Neutral lugt, små fiberlængder og godt fordøjet er klatten også.

Hård og tør

Tør hestepærer

Heste kan også have får hård og tør gødning. Det er dog ikke så tit at jeg støder på dette problem i mit arbejde.


Men det indikere at hesten ikke indtager nok vand. Enten pga. kulde, kvaliteten ikke er i orden eller hesten ikke er tryg ved den nuværende vandingsløsning (kan ikke betjene en vandkop, eller er utryg i området vandbaljen er placeret).


Løsningen vil være at sikre hestens vandindtag.

Forrige
Forrige

Hesteuniverset - afsnit 1

Næste
Næste

Fodring af heste – De grundlæggende “regler”