Græs, sukker og heste

I blogindlæget her, har du faktisk haft indflydelse på emnet. Derfor tager jeg fat i græs. Det fylder pt ret meget hos langt de fleste med heste, og det forstår jeg godt. Det er også en svær størrelse at arbejde med, især, hvis du har nøjsomme eller overvægtige heste.

Men for at du får en forståelse for græs i forhold til vores heste, så skal du forstå hvordan græs fungere. Med andre ord skal du forstå hvorfor græs er i verden og hvordan det opnår sit mål.

Græs er sat i verden til at vokse, sætte frø og overleve. Ligesom alle andre organismer på jorden faktisk.

Græs har så indrettet sig til at vokse og overleve ved at udnytte sollyset og deraf fotosyntesen til at danne energi. Uden energi kan det ikke vokse og sætte frø.

Fotosyntese og sukker

Fotosyntesen foregår i det der kaldes for grønkorn i planter. Det er farvestoffet klorofyl, der er årsag til at fotosyntesen kan lade sig gøre. Heri omdannes energien fra sollyset sammen med vand fra jorden og CO2 fra luften til sukker og ilt. Græsset forbruger så sukkeret til at vokse af.

I denne vækst bruges der dog også en række mineraler og kvælstof fra jorden, sukker kan ikke gøre det alene. Men det er en meget kompliceret snak og derfor ikke en jeg uddyber i blogindlægget her. Du skal dog vide det, for at forstå resten.

Dog kan græsset ikke vokse, hvis temperaturen ikke er over en 7-8 grader. Det er en vigtig huskeregel for dig. Græsset kan nemlig vokse hele døgnet rundt, hvis temperaturen er høj nok, hvorimod græs kun kan producere sukker når solen skinner direkte på det.

Det produceret sukker er så netop det, som skaber de fleste problemer for vores heste. Selvom hestene er gode til at håndtere sukker i system, så har vi en kategori af heste, som har sværere ved det end andre. Sukker giver nemlig et forhøjet insulinniveau og det er det der er den største synder til forfangenhed hos vores heste. Det kan du se mere om i afsnit 13, 14 og 15 af HesteUniverset.

Hvornår er der mest sukker i græsset?

Hvornår har græs så det højeste sukkerindhold? Det er typisk den tid på dagen, hvor du ikke skal lukke sin hest på græs.

Det kan være svært at svare på, da der er så mange faktorer der spiller ind, men her er et par tommelfingerregler du kan gå efter.

1. Solrig dag med en kold nat: Græsset producere sukker i løbet af dagen, forbruger måske noget af det til vækst, hvis temperaturen er over 8 grader. Men producere mere sukker end det forbruger. Natten er meget kold og der er derfor ikke et forbrug af sukker. Sukkerindholdet er derfor meget høj fra allerede frokost og forbliver høj indtil der har været en nat eller to med en høj nok temperatur. Disse dage, er derfor en dårlig ide at lukke hesten på græs på.

2. Solrig dag med en varm nat: Græsset producere sukker i løbet af dagen, og forbruger noget af det til vækst, når temperaturen er over 8 grader. Men det producerer mere sukker end det forbruger. Sukkerindholdet bliver derfor meget højt fra frokost og fremefter. Solen går ned. Sukkerproduktionen stopper og natten er meget varm. Derfor vokser græsset og forbruger sukker. Sukkerindholdet er derfor lavest i de tidlige morgentimer, hvor alt sukkeret er brugt, men der endnu ikke er noget nyt der er produceret.

3. Overskyet dag med en henholdsvis varm og kold nat: Da det er overskyet, kan græsset ikke producere ret meget sukker. En sådan dag er langt bedre at græsse på for vores heste end 1 og 2. Er natten desuden varm, vil sukkerindholdet endda forbruges hurtigere om natten og det vil allerede måske være midt om natten at det laveste sukkerindhold er. Er natten kold, vil sukkeret ikke blive brugt og sukkerindholdet er derfor højt, men dog ikke helt så højt som i scenarie 1. Fortsætter det sådan, så ophobes der dog mere og mere sukker.

Som du nok kan fornemme, så er det virkelig svært at gennemskue og forudse, hvornår sukkerindholdet er højt eller lavt, og rent praktisk er det umuligt at tilpasse en græsning efter dette. Det er dog primært i forårs og efterårsmånderne, hvor det er værst, da temperaturen her svinger rigtig meget.

Men da hestene helst skal vænnes stille til foråregræsset, med en langsom indgræsning, hvor de skal have græs hver dag, skal du starte indgræsningen forfra, hvis du springer en dag over, og derfor er det nærmest muligt at tilpasse indgrænsingen efter, hvornår der er mindst sukker i græsset.

Stresset græs

Sagen kompliceres yderligere, hvis græsset også er stresset, og det kan det være af mange årsager. Fx dødbidning, tørke, drukning, mangel på mineraler eller kvælstof, også kaldet gødning. Med stress, så kan græsset ikke vokse optimalt og det forbruger derfor heller ikke det produceret sukker og dermed ophobes det.

Jeg vil dog lige nævne at tørkestress er lidt anderledes, da græsset faktisk i den forbindelse ikke producere helt så meget sukker, som du forestiller dig, da der skal bruges vand til fotosyntesen for at danne sukker. Men vi snakker om at planterne så skal være udsat for den samme tørke, som vi havde sommeren 2018.

Afgræsningsprognose

Vil du have et lidt nørdet redskab til at gennemskue hvad græsset indeholder, så google afgræsningsprognosen seges. Så finder du en prognose for udviklingen af FE, sukker og protein i økologisk kvæggræs. Den inddeles i postnumre. Den giver et godt billede af hvordan tendensen er. Du kan ikke bruge selve niveauer til så meget, men du kan se tendensen i om sukkeret det stiger eller falder.

Mine bedste råd

Men, jeg slutter her af med at give dig mine bedste råd, hvad angår græs:

1. Hvis du har overvægtige heste, heste i risiko for forfangenhed eller en tidligere forfangen hest? De skal have så lidt græs som muligt. Det er meget nemmere at styre og du risikerer ikke at de bliver forfangne. Vil du absolut have disse heste på græs, så indgræs dem først fra 1 juni, hvor vejret er meget mere stabilt. Her er fiberindholdet i græsset også meget højere og det giver tarmbakterierne meget bedre betingelser for at trives og du risikerer derfor heller ikke en gæringskolik.

2. Hvis du har varmblodsheste i arbejde, perfekt huld, måske en smule tynde, som har gode tarmsystemer, og ellers er sunde og raske? Så indgræs dem langsomt, startende med 10 minutter om dagen. Øge mængden langsom over de næste 3-4 uger, og når hesten græsser 8 timer, kan den komme på døgnfold. Avlshopper med føl ved siden hører også under denne kategori, hvis det er en avlshoppe i perfekt huld. Er hun for fed med fedtdepoter hører hun og følle under råd nr 1. Gødningen må under indgræsningen ikke blive blød, så går det for hurtigt.

Vi nåede ikke omkring det mere nørdet omkring indgræsning, så det uddyber jeg nærmere i et andet afsnit af hesteuniverset.

Hesteuniverset - afsnit 18